Halvårsbrev

Halvårsbrev foråret 2019

Kære Lysthusmedlemmer.

I ønskes et rigtig godt nytår, og vi ser frem til at også 2019 vil give mange gode oplevelser i Lysthuset.

Programmet er klart og vi starter d. 16. februar med en udstilling af to Ry kunstnere der laver maleri og keramik. Også musikken er fra Ry med to dygtige musikere og sangere. To dage efter starter så folkedansen. I marts måned er der både generalforsamling med et foredrag om Sydamerika, og Eva Høffding fra Ignatuscentret, der holder foredrag om meditation og healing. Endnu en fernisering i april med en islandsk kunstner, der udstiller maleri og glas. Her er musikunderholdningen jazz med duoen ”Henad”.

Sæsonen slutter med den dejlige pilgrimstur i juni med vores lokale præst Lise, men inden da fejrer vi  Lysthusets 25 års jubilæum søndag d. 26. maj med sang og musik hele eftermiddagen, og her er Lysthuset vært med kaffe og kage. Vi glæder os til at se jer alle.

Mange hilsener og på gensyn i Lysthuset

Bestyrelsen , Aase og Anders Beck-Rasmussen

 
Du er her: ForsidePresseHalvårsbrev
www.lysthusetnrvissing.dk